Ord kan gøre en forskel. Det tror jeg fuldt og fast på.
Og det bunder ikke bare i lommefilosofi. Ord har været min terapi i et år med alvorlig sygdom. Ord på en blog har gjort det muligt for mig at holde kontakten med omverden i perioder med isolation på et sygehus. Og de ord, jeg fik tilbage for mine ord, var ren medicin.
Men ord hører ikke bare de svære tider til. Når alt kører på skinner, når jeg føler en rus af overskud, og når jeg falder over noget, jeg bare må dele med andre, så må jeg kommunikere. Skriftligt såvel som mundtligt.
Indimellem er ord overflødige. Andre gange er det netop ord, der skal til. Ord skaber problemer. Ord løser problemer. Vend det, som du vil. Men jeg valgte at forfølge min drøm om at blive journalist, fordi jeg elsker ord. Ord kan gøre en forskel. Og lad det være mine ord.
Velkommen til mit site – og velkommen til en mulighed for at læse flere ord om mig, mit og mine.
- Daniel Skjoldborg Isaksen – på vej i seks måneders praktik fra Danmarks Medie & Journalisthøjskole

Hey Dalle
Det var Badzen der gjorde mig opmærksom på din hjemmeside, så tænkte jeg lige ville ind og tjekke den ud.
I alle de jeg har kendt dig, har jeg altid set op til dig for din viden om sport sågar om skolen + den generelle verdens situation, men ikke desto mindre har jeg beundret din måde at tackle dagens problemer på. Jeg HAR og ER ikke altid været en “sød dreng”, det er der ikke mange der kan se sig fri for, men du har i det mindste gjort dig bemærket med din tolerence overfor andre mennesker. Alle kan komme til at hoppe med på vognen fordi at “get along” er nemmere end “come along”.
Den dag jeg hørte du hvad der havde overgået dig, var det i virkeligheden svært for mig at forstå det. Det var et eller andet sted lidt syrealistisk at ens kammerat, en man havde sig tæt på sig og var så ung blev ramt af så slem en sygdom. Jeg skal klart indrømme at man stod lidt i ingen mands land, for vidste ærlig talt ikke hvad jeg skulle gøre. Efter at have snakket med mor og far om det besluttede jeg mig for at vise min støtte, vise at hvis jeg med det jeg kunne tilbyde, kunne yde nogen hjælp til så skulle du bare sige til.
For ikke at snakke mere om datiden er jeg kun glad for at se dig løbe rundt og kan nyde livet, ligesom os andre der ikke har haft nær så store bekymringer at skulle bære rundt på.
Vil også sige at jeg bære rundt på den samme følelse angående til ord, at de kan gøre en forskel, meeeeen lidenskaben til at formidle mig, må jeg nok indrømme ikke er lige så stor.
Det er rart at have dig tilbage på toppen, der hvor du høre hjemme….
Hilsen Ras
Hej Daniel.
Jeg har fulgt med i dit liv på blokken, siden du begyndte at skrive, med de ned- og opture der fulgte med det, at være vidne til din barske sygdom , og det den gjorde ved dig- og vil bare sige- at jeg er så stolt af dig – Den måde du har taklet det hele på- fantastisk. Og så kan du skrive… Det har vi set gang på gang i dine indlæg.Var jeg redaktør for lige meget hvad, så skulle jeg nok sørge for at få fingre i dig. Bare rolig, jeg tror på dig og at du vil få dit ønskejob.
Kærlig hilsen Lise